Det er med stor fornøjelse igen at kunne tilbyde de berømte Bandolvine fra Château Salettes. Et parti af årgang 2022 er ankommet januar 2026 og er klar til køb.

Navnet Salettes er fra gårdens anvendelse i Middelalderen, hvor den var lager for salt, som var datidens meget vigtige konserveringsmiddel.

Salettes Rouge 2022 indeholder 80% Mourvedre, 10 Grenache, 5 Cinsault og 5% Syrah. Med det høje indhold af Mourvedre fås en elegant, behagelig og velsmagende vin. De øvrige druer tilføjer flere noter og nuancer, men stilen er så afgjort en Mourvedre-vin. Salettes er fra 2018 godkendt som biologisk vindyrker.

Farven er granatrød; i duft og smag er der noter af brombær, blåbær, sorte oliven, læder, svedsker og krydderier fra garriquen, altså en kompleks, feminin duft- og smagsoplevelse fra især Mourvedre druen.

Salettes Rouge håndplukkes, og druerne sorteres, presses og lagrer efter udblødning og gæring i 18 måneder på de store egefade, Foudres. Tanninerne er fine og silkebløde, så Salettes Rouge vil passe fint til særligt lækre og fint tilberedte retter, f.eks. kalvesteg og jagtmiddage med svampe og trøfler.

Mourvedre sorten kræver varme og dyrkes derfor kun omkring Middelhavet. Den kan være lunefuld at dyrke, modnes sent og være uregelmæssig i ydelse. De gode Salettes-vine vil derfor altid være godt håndværk.

Château Salettes dyrker og fremstiller tre serier i hvide, rosé og røde vine, i bl.a. Verdarail-serien. I denne leverance har vi hjemtaget Verdarail Rouge, årgang 2024, en enkeltdruevin, der er speciel, fordi den indeholder 100% Carignan.

Maskuline Carignan druer giver vinene krop og styrke og mange smagsnoter. Ingen fadlagring.

Carignan er speciel for Provence, lidt anvendt i Rhone og udbredt i Roussillon og Corbieres, hvorfra vi henter de eftertragtede vine fra Famille Fabre. Dette giver spændende muligheder for at smage enkeltdruevin på Carignan fra Verdarail og sammenligne med blandinger af Carignan og Mourvedre fra Famille Fabre.

Verdarail Rouge er ikke bare en spændende sammenligningsvin – men også en rar hverdagsvin som ledsager til måltider og som nydevin. Med smag af mørke frugter som brombær og blåbær, svedsker og kirsebær, måske også lidt af laurbær, læder og violer, er den som skabt til danske måltider og klima.