På Château Lauriga i Roussillon – den sydligste region ved Middelhavet – dyrkes der lidt kraftigere vine end nord for i Corbieres med de elegante klassevine. Det er fra Château Lauriga, vi henter Rivesaltesvinene med naturlig sødme og de røde vine hovedsageligt baserede på Syrah druen blandet med Carignan og lidt Grenache. Perfekte til danske måltider.

Château Lauriga Le Cadet, der betyder lillebror, har mørk, granatrød farve og fin duft af friske, røde frugter og sorte oliven samt en anelse lakrids og violer. Med en vis lethed er den rund og fyldig i munden og har en fin frugtsmag med ganske let sødme og god balance. En velegnet ledsager til mange forskellige danske retter, charcuterier og efterårsmåltider.

Cuvée Bastien er sammensat af de samme 3 arter druer som Le Cadet, men kommer fra de ældste vinstokke. Derfor lavt udbytte og dermed tættere most, som giver intense vine. Stærk granatrød farve og duft af modne brombær og syltetøj med et stænk af lakrids og krydderier. Rund og balanceret i munden med smag af modne, røde frugter og fine tanniner. Velegnet til vildtretter, fjerkræ i kraftige saucer og modne oste.

Ingen af vinene er fadlagrede. Alene den intense frugt fra vinstokkene i den evigt solbeskinnede egn giver disse fyldige vine. Se også om Racines på hjemmesiden fra Carignan stokke plantede i 2012!

Bemærk venligst de attraktive, faste, lave priser på hjemmesiden. Det er bedst at bestille pr telefon eller mail.

Kom endelig og hent vinene på vores adresse, hvor vi næsten altid er hjemme med både arbejde og bolig, hvor smagning før køb tilbydes enhver. Benyt gerne vores tilbud om fragtfri levering på Sjælland ved mindst 3 kasser á 6 flasker, enten hele kasser eller blandede smagekasser helt efter eget valg.