I vores bestræbelser på at formidle franske vine til overkommelige priser for flest mulige personer og virksomheder i Danmark, samt fremragende eksempler til særlige lejligheder, tilbydes Château Salettes fra Bandol.
Ved Middelhavet mellem Marseilles og Toulon ligger verdenskendte Bandol for deres speciale med omfattende brug af Mourvedre til røde vine.
Château Salettes Rouge i årgang 2017 med 3/4 Mourvedre samt Grenache og Cinsault har en mørk granatrød farve i glasset. Fin duft af brombær og solbær med krydrede noter. Med lækker og energisk, ungdommelig og frugtfyldt smag med slanke tanniner kan Salettes Rouge med fordel ledsage årets bedste retter og ganske særligt til jule- og nytårsbegivenhederne.
Årgang 2017 kan nydes nu med sin ungdommelige friskhed men har stort gemmepotentiale til yderligere modning og afrunding. Den beskrives af Château Salettes som værdifuld at opkøbe og gemme for at følge udviklingen.
Château Salettes dyrkes biologisk fra 2018 og frem, så årgang 2017 er dyrket i det sidste overgangsår. Biologisk dyrkning er fravalg af kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler samt minimal svovling.
Fordelene som kunde hos VinFraFrankrig er det overskuelige sortiment fra seks udvalgte leverandører, hvorfra man fortsat år efter år kan anskaffe de foretrukne vine. For omtrentligt at sammenligne VinFraFrankrig priser med butikspriser kan man som tommelfingerregel tillægge 1/3 af VinFraFrankrig priserne.