Carignandruen er hoveddruen i appellationen Corbieres-Boutenac inde midt i Corbieres, hvor Narbonne i øst mod Middelhavet er hovedstad. Appellationen blev officielt anerkendt 20. maj 2005 efter mange års forarbejde. Området ligger i departementet Aude, opkaldt efter floden med udspring i Pyrenæerne og udløb i Middelhavet nord for Narbonne. Carignan stammer oprindeligt fra naboen Spanien. For eksempel indeholder de berømte vine fra Priorat i Catalonien en stor del drue af Carignan.
Boutenac-området kaldes Den Gyldne Trekant og ligger i 180 meters højde, og af 2.669 ha i 10 kommuner er kun 170 ha dyrket med vin af 22 uafhængige producenter og 4 cooperativer. Den stenede og sandede jord på de mange, små bakker med mange pinjetræer over dyb, kalkholdig grund er meget gødningsfattig. Med en god del kiesel er jorden meget veldrænet, så vinstokkenes rødder nemt kan trænge dybt ned og hente vand og næringsstoffer og dermed modstå lange, tørre perioder.
Det blæser meget i denne region, især den udtørrende og kraftige vind Le Cers fra nordvest, men også den fugtige Le Marin fra Middelhavet, og de mange solrige dage giver et udpræget blæsende, varmt og tørt klima. Alle disse forudsætninger sammen med den solvendte placering gør egnen særligt velegnet til vindyrkning og tilmed biologisk vindyrkning.
Vinstokkene holdes i produktion længst muligt, hvilket med årene giver mindre høst og dermed tættere most og følgelig mere intense vine. En vinstoks livslængde kan typisk sammenlignes med et menneskes. Carignan er ofte meget aromatisk med typiske noter af mørke bær, modne blommer og kryddernoter fra garriguen. Druen egner sig til udvikling ved lagring på egefade og bør kunne videreudvikle sig på flaske de næste 9 år.
Appellationen Boutenac har som betingelse, at der skal være 30% – 50% Carignan i vinblandingerne. Denne drue er perfekt at blande med Mourvedre, som kom til egnen i 80-erne, Syrah med højst 30% og Grenache, som passer så godt til den stenede jord i Boutenac. Høstudbyttet baseres på moderate 45 hl pr ha, maximalt 54 hl pr ha.
Da appellationen er stadfæstet i 2005, er Famille Fabres første Fabre Gasparets vin fra 2005, og den er fortsat lige siden – men med lidt ændret druesammensætning og vinifikationsmetode fra kraftige gemmevine til mere frugtprægede typer. I 2008 kom den anden udgave til og blev kaldt Chimère med en lidt anden assemblage, så der er to højtudviklede topvine at vælge imellem. Chimère fik navn efter kimærerne, fantasidyrene, og har senere ændret navn til La Serre, der betyder drivhuset.
Hos Famille Fabre i Gasparets, en landsby nær Boutenac, består de nye vine Fabre Gasparets af 56% Carignan, 24% Mourvedre og 20% Syrah med kun 35 hl pr ha i høstudbytte. I de første vine var der mindre Carignan og mere Mourvedre. Druerne håndhøstes og køres i små vogne til kældrene i vineriet, hvor druerne efter sortering udblødes i karrene et par uger inden gæring for at udtrække mest mulig smag. Hver druesort gærer hver for sig og blandes før de lagrer et år i nye og brugte franske egefade, inden de sættes på flaske.
Ny Boutenac La Serre er sammensat af 40% Carignan, 45% Mourvedre og 15% Syrah med kun 25 hl pr ha i koncentreret høstudbytte. Dermed mere rund og blød og mere intens end Fabre Gasparets. I de første Chimère vine var den kun 10% Mourvedre og 25% Grenache og 25% Syrah i vinblandingerne sammen med 40% Carignan. Hver druesort gærer hver for sig og blandes før lagring et år på franske egefade. Kun ¼ af egefadene udskiftes hvert år til begge vine, så egefadsaftrykket minimeres til understøttelse af den intense frugt. Begge vine af de unge efter 2010 kan lagres 8-10 år eller mere. Hvor længe de første Fabre Gasparets og Chimère kan lagre vides endnu ikke.