Rosévine
Sæsonen 2024 er slut – undtagen for rosé vin til julemaden. 2025 imødeses med 2024 høstens resultater.
La Grande Courtade, L’Instant Rosé, Bio.
Sart laksefarvet. Forførende og fin duft af søde jordbær, kirsebær og bolcher. Meget fyldig, delikat og appetitvækkende smag af æbler som Golden Delicius, jordbær og røde frugter med god syrebalance.
Kan serveres året rundt ved 10° og ellers som terrassevin, til salatretter, charcuterier, sommerens lette måltider, fisk, og fjerkræ, gris og okse. Fortræffeligt velegnet til picnic i skov og på strand, på ferie og i båden.
77,- kr./fl. – 462,-/6 fl. Nr. 40-10. 12,5°
Den sjældne drueblanding for en sydfransk rosé i Rosé L’Instant består af Merlot, Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. Druerne høstes om natten for at bevare aroma og friskhed bedst muligt. Vinifikationen foregår traditionelt med temperaturstyring i ståltanke.
Magnum med 1,5 L til 150,- kr. pr fl. & Jerobaum med 3 L til 400,- kr. pr fl.
Roséen indgår i serien L’Instant-vine af hvid, rosé og rød. Nemme dagligvine på et højt niveau til meget attraktive priser. Se de andre franske vine under deres egne beskrivelser.
Château Fabre Gasparets, Rosé Les Amouries, Bio
En bemærkelsesværdig Rosé fra Fabre Gasparets i høj kvalitet til særlige anledninger. Fin ledsager til måltider og smuk til nydestunder.
Hjemtages kun ved forhåndsbestillinger.
Sart laksefarvet og fin duft af rosenblade og nødder. Svagt krydret og fyldig smag med en afslutning af stikkelsbær syltetøj.
144,- kr./fl. – 864,-/6 fl. Specialfremstilles i begrænset mængde. Nr. 40-40. 12,5°
Drueblandingen består af Mourvèdre og Grenache. Den første for det bløde, fyldige, favnende og den sidste for bred, glad frugt. Høstudbyttet begrænses til kun 25 hl pr ha, hvilket giver en intens most og dermed en forholdsvis intens vin.
De to druer vinificeres hver for sig i ståltanke og blandes efter gæringens afslutning. Herefter ligger Les Amouries på egefade i tre måneder for at give lidt mere fylde til vinen, hvorved yderligere lidt smag af karamel og abrikos fremkommer.
Château Coudray-Montpensier i Chinon Rosé
Intens Rosé fra Loires bredder til årets nydestunder og landlige måltider. Laksefarvet, aromatisk duft, kraftig smag med god struktur. Fin frugtfylde i munden og lidt krydret eftersmag.
Velvalgt til salat- og fiskeretter, som nydevin og til grill- og kødretter. Servér ved 10-12° og mærk, hvordan Chinon Roséen udfolder sig.
82,- kr./fl. – 492,-/6 fl. Nr. 46-11. 13°
Druen til denne Rosé fra Chinon er 100% Cabernet Franc, hvor den langs Loire med mere tempereret klima bliver blød og rund, frisk og kompleks. Vinifikationen foregår traditionelt med temperaturstyring i ståltanke.
Denne rosé anskaffes sammen med tilsvarende røde på 100% Cabernet Franc. Se beskrivelse af Chinon Rouge Tradition og Apogée under de røde vine.
Château Coudray-Montpensier på 34 hektar er beliggende i Chinon ud for Le Mans, syd for Loire omkring Vienne floden, mellem Tours og Angers. Dette Château og fem andre har siden 1994 tilhørt Feray Familien.
Rosé fra Domaine Guilhemas i Béarn i Pyrenæerne
Inviterende, mørk lakserød farve. Frisk duft af jordbær og æbler. Rund, fyldig og aromatisk smag af røde frugter med en anelse krydret sødme.
Velvalgt nydevin og ledsager ved 10-12° til fiske- og grillretter, retter med lyst kød og krydrede kødretter. Fortræffelig til picnicture, strandophold og i båden.
92,- kr./fl. – 552,-/6 fl. Nr. 48-10. 12,5°
I Rosé Guilhemas er blandingen 75% Tannat og 25% Cabernet Franc. Lad aldrig roséer og hvide vine opholde sig i et køleskab, så vinen mister sin oprindelige værdi.
I Pyrenæerne nær Atlanterhavet i Béarn dyrkes hovedsageligt den meget kraftige Tannat drue sammen med Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc til markante roséer og røde franske vine, når de er bedst.
Domaine Guilhemas i det meget smukke Pyrenæer landskab er med sydvendte markskråninger stærkt eksponeret mod solens varme til bedst mulig drueproduktion.
Rosé fra Domaine Lapeyre i Béarn i Pyrenæerne
Fyldig, rødlig laksefarve. Glad frugtig duft. Fed og frugtagtig, bred og lang smag med en flot finale.
Godt vinvalg til det pæne køkken. Servér ved 12° til veltilberedte retter sommer og vinter. Prøv den som vin til julemaden.
100,- kr./fl. – 600,-/6 fl. Nr. 48-12. 12,5°
I Rosé Lapeyre er blandingen 50% Tannat og 50% Cabernet Franc. Tannat druen er den mest kraftige drue og dermed den mest sunde drue på grund af tanninerne med antioxydanterne.
Tannat har hjemsted i Bearnais, der har givet navn til en Bearnisessovsen. Domaine Lapeyre, der er familienavnet gennem fire generationer siden 1909, er beliggende i den tidligere saltby Béarn i Bearnais. Omgivet af utallige seværdigheder og i et af verdens mest vidunderlige landskaber.