Rødvine

Tour de Rieux, AOC, La Bergerie, Minervois, Bio.

Rubinfarvet med purpur noter. Fyldig duft af røde frugter med en anelse af mynte. I munden frisk og lang, fyldig og koncentreret med silkeagtige tanniner fra drueskallerne med lidt krydrede aromaer og kirsebærnoter.

Behagelig og forfriskende til lasagne, grillede retter og ristet oksekød samt fjerkæ, får og gris. Bedst ved 18º, så alle noterne i duft og smag bedst udfoldes.

81,- kr./fl. – 486,-/6 fl. Nr. 58-10. 14,5°

Fylde og krydderi fra 80% Syrah og friskhed fra 20% Cinsault. Kan gemmes 4-5 år fra høståret. Bliver langsomt fyldigere med tiden. Druerne vinificeres under temperaturkontrol for at bevare mest mulig frugt og lagres i ståltanke, indtil vinen kommer på flasker.

Vinmarkerne til Château Tour de Rieux ligger ved foden af Montagne Noir og er dermed optimalt exponeret mod syd til optagelse af mest mulig sol til druedannelsen.

L’Orangerie de Luc, AOC, Bio.

Blandt franske rødvine er L’Orangerie en fremragende daglig- og festvin på højt niveau. Eftertragtet af kendere og på spisesteder og i restauranter.

Dyb mørkerød farve. Krydret duft af svedsker og brombær, lidt peber og cacao. Kompleks og elegant fyldig smag af friske frugter, modne kirsebær og mandarinskræl, en anelse lakrids og silkebløde tanniner fra drueskallerne.

Servér tempereret ved 18° til alle gode, danske retter, kalvesteg og bøf, and, lam og vildt, peberbøf og grillretter. Til fester og til dagligt. Fin afkølet på varme dage. Fransk tradition og mesterligt håndværk.

81,- kr./fl. – 486,-/6 fl. Nr. 60-10. 14,0°

Druesammensætningen består af 60% Syrah, 30% Carignan og 10% Grenache. Vokser i ler- og kalkjord med rullesten ovenpå. Høstudbyttet begrænses til 50 hl pr. ha.

Famille Fabres Vinmarker ligger i Lézignan-området nær floden Aude i nærheden af Canal Midi. Syrah, Carignan og Grenache høstes manuelt og vinificeres på de hele druer med langtids macération inden langtidsgæring under temperaturkontrol, jævnlig omhældning i tankene og iblanding af den opsamlede CO2. Svovling er efterhånden næsten helt udeladt.

Château de Luc, AOC, Les Jumelles Rouge, Bio.

Yderst elegant fransk rødvin – en herrevin.

Granatrød farve med purpur reflekser og sydens dufte af rød frugt og krydderier. Frisk frugtsmag med afbalanceret syre og liflig mundfylde samt bemærkelsesværdig elegant eftersmag. Silkebløde tanniner fra drueskallerne. Udpræget og velbehagelig måltidsvin til dagligt og fortræffelig til festlige lejligheder.

Passer fortrinligt til ikke krydrede danske retter som f. eks. grise-, kalve- og oksesteg, fjerkræ- og vildtretter, salatretter og tærter. Bør nydes godt tempereret, så duft og smag bedst udfolder sig. Afkølet på varme dage fremkommer en herlig, syrlig friskhed.

81,- kr./fl. – 486,-/6 fl. Nr. 60-20. 14,0°

Drueblandingen er 40% Syrah og 10% Grenache, 20% Carignan og 30% Mourvedre. Dyrkes på Château de Luc i Le Luc-sur-Orbieu i det nordlige Corbieres på terrasser med blanding af ler- og kalkjord, dækket af runde sten, der holder på varmen. Château de Luc med bolig, kontorer og vineri har tilhørt Famille Fabre siden 1876.

Fås også i 1½ L Magnum, 170,- kr. Nr. 60-22

Høstudbyttet er begrænset til 45 hl pr. ha.. Druerne høstes manuelt og vinificeres på de hele druer med langtids udblødning gennem nogen tid for at udtrække al smag af druerne. Mosten langtidsgæres under temperaturkontrol med tankomhældning til fuld udtræk alle druernes smagsstoffer. Den afgivne og opsamlede CO2 indblandes jævnligt i mosten.

Domaine Luc, Syrah-Viognier, IGP, Bio.

Friskt alternativ til roséer med sin intensitet og dybde. Med inspiration fra det nordlige Rhone en helt særlig blanding af frisk, hvid Viognier og krydret, rød Syrah.

Brillant rubinrød farve. Let duft af frugt, krydderier og lidt blomster. Den krydrede Syrah-drue afrundes i smagen med den runde og milde Viognier til en harmonisk og kompleks frugtsmag.

Forfriskende enten afkølet eller ved 18° til salater, grillet fisk og fjerkræ, pizza, kød og lam samt stegeretter. Fortrinlig og fyldigt alternativ til roséerne med sin farve, intensitet og lethed. Spændende at variere vinvalget med.

80,- kr./fl. – 480,-/6 fl. Nr. 60-32. 13,0°

Druerne fra 20% hvide Viognier- og 80% røde Syrah-druer høstes samtidigt, køres hjem i små vogne og blandes efter ribning, inden de anbringes i gæringstankene, hvor begge druer, hvide og røde, gærer sammen for at opnå en aromatisk harmoni.

Famille Fabres Château de Luc har opnået status som biologisk landbrug gennem fravalg af kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. I det nordlige Corbieres nær Middelhavet med de mange og varme vinde og megen sol, er Bio-produktion oplagt.

Château Fabre Gasparets, AOC, Bio.

Excellent, koncentreret og harmonisk fransk topvin fra Boutenac. Intens rubinrød farve. Oprigtig duft af moreller og mørke bær. Silkebløde tanniner fra druerne og den nænsomme fadlagring i få år gamle egefade omslutter en frugtfyldig smag med høj finesse og stor elegance.

Servér ved 18° til vildt og and, bøf og stegeretter. Bedst 2., 4. & 8.-dagen o.s.v. grundet fornøden tid til iltning. Tag et glas af flasken dagen før brug og giv vinen tid til at ilte i flasken.

144,- kr./fl. – 864,-/6 fl. Nr. 60-40. 14,0°

Perfekt til gæstemåltider. Mest velegnede julevin. Flot fransk vin til gaver. Se siden med vingaver. Frisk nydelse ved lav serverings-temperatur. Interessant i 1,5 L Magnum og 3,0 L Jerobaum, hvor vinene udvikles bedre og fyldigere. Kan gemmes i nogle år.

Magnum 1,5 L 300,- kr. Nr. 60-42 – Jerobaum 3,0 L 650,- kr. Nr. 60-46.

Prøv disse flaskestørrelser og oplev hvor mange uger indholdet kan vare med et par glas hver weekend!

Druerne håndhøstes fra gamle vinstokke på 26-55 år og er blandet af 36% Carignan, 46% Mourvedre og 18% Syrah. Druesorterne gærer hver for sig. Efter gæringen inden lagring blandes mostene. 80% lagrer et år i franske egetræsfade, 20% i ægformede lerfade med en naturlig cirkulation. Ved at anvende brugte egefade begrænses fadpåvirkningen til den optimale elegance og finesse i den færdige vin.

Château Gasparets har været i Famille Fabres eje siden 1711. Ejendommen ligger i byen Gasparets i centrum af Corbieres i apellationen Boutenac, med kravet om mindst 30% Carignandruer i drueblandingen.

Boutenac La Serre, AOC, Bio.

Fremstilles kun i begrænsede mængder.

Uforglemmelig fransk topvin fra de ældste vinstokke i Château Fabre Gasparets-produktionen. Dyb rubinrød farve. Intens, rig og lovende duft af mørke frugter. Fyldig og rund, lang og kompleks frugtsmag med lidt orangeskal og vanilje omsluttes af silkeagtige tanniner.

Servér ved 18° til raffinerede retter med okse, vildt og sneppe samt langsomt sammenkogte simreretter. Ypperlig nydevin. Velegnet gemmevin. Uovertruffen julevin og gaveidé til de bedste kunder og venner.

250,- kr. pr. fl. – 1.500,- kr./6 fl. i praktisk trækasse med skydelåg. Nr. 60-52. 14,5°

Druesammensætningen består af 60% Carignan, 20% Syrah og 20% Mourvedre fra de ældste vinstokke med begrænset udbytte til 30 hl pr. ha.. Nydes bedst over flere dage efter tid til iltning i flasken. Kan gemmes i op til 10 år.

Boutenac-appellationen med gamle Carignan vinstokke er helt enestående og speciel for franske rødvine, der yder noget sublimt med alderen. Intens og fyldig ligesom hos gamle, erfarne mennesker. Boutenac har siden 2005 haft egen appellation på betingelse af mindst 30% Carignan i blandingerne.

Château Coulon Éole Rouge, AOC, Bio.

Er for tiden ikke på lager, men bestil meget gerne til næste levering.

Intens mørkerød farve med violette nuancer. Fine dufte af mørke bær og enebær. Harmonisk, fyldig og delikat smag af moreller og brombær og med god syrebalance, silkeagtigt indpakket i bløde tanniner.

Servér til hverdag og fest til lam og bøf, kalve-, grise- og vildtretter. Biologisk dyrkning bevirker smagsmæssig fylde og forøger glæden ved vinnydelse.

85,- kr./fl. – 510,-/6 fl. Nr. 60-60. 13,5°

Druesammensætningen består af 30% Syrah og 40% Carignan, 10% Grenache og 20% Mourvedre. Høsten begrænses ved biologisk dyrkning til 45 hl pr. ha.. Carignan og Grenache vinificeres på hele druer, og Syrah og Mourvédre efter macération carbonique-metoden med lang udblødning på Château Coulon i landsbyen Cruscades nær Narbonne ved Middelhavet.

Klimaet i Corbieres er meget varmt og tørt. Det blæser de fleste dage. Derfor navnet Éole fra den græske gud for vindene, Aeolus. Tramontanen og andre vinde blæser 200 dage om året. Et perfekt terroir til biologisk vindyrkning af franske vine.

Château de Luc, Veredus, Bio.

Overraskende og harmonisk, velskabt bio-rødvin. Nænsomt fadlaget på nye og gamle egefade. Dyb mørkerød farve. Duft af svedsker og brombær, en anelse lakrids og karamel. Kompleks, lang og fyldig smag af mørke frugter elegant indsvøbt i silkebløde tanniner.

Servér tempereret ved 18-20° til kalvesteg, and og gås, julevin og kraftige retter som lamme- og vildtretter. Udtag et glas af flasken dagen før brug, så vinen får tid til iltning. Kan nydes nu – men også gemmes 8-10 år fra høståret.

117,- kr./fl. – 702,-/6 fl. nr. 60-71. 14,5°

De håndplukkede druer er blandet af 20% Syrah, 25% Grenache og 55% Carignan, der ved biologisk dyrkning er begrænset til 30 hl pr. ha.. Druerne køres i høsten hurtigst muligt hjem i små tipvogne, så de ubeskadigede og friske straks kan vinificeres.

Veredus betyder, stedet, hvor man skifter postheste, idet ejendommen ligger tre mil vest for Narbonne. For hver tre mil skiftede man heste på poststationerne og landevejskroerne. Vinifikationen er specielt udført for hver druesort. Veredus lagrer et år på 300 liters Bourgogne-egefade af forskellige årgange – hver druesort for sig – for at opnå den elegante og smagsfulde kompleksitet, holdbarheden og evnen til at lagres.

Grande Courtade, L’Instant Rouge, Bio.

Ukompliceret rødvin med stil og karaktér til daglig brug. Purpur farve og mild frugtduft. Kompleks og fyldig smag grundet drueblandingen.

Imødekommende og behagelig fransk vin til samtlige årets dagligmåltider, kølig til sommerens grillretter og pizzaer og et sjældendt fint fund til dage med et godt alternativ til en anden vin end ellers til måltidet. Til den favorable pris får man meget vin fra en særdeles dedikeret vinhåndværker.

72,- kr./fl. – 432,-/6 fl. Nr. 60-76. 12,5°

En spændende drueblanding af 40% Malbec, 30% Grenache og 30% Alicante Bouschet med både fyldig frugtsmag, fine tanniner og lang eftersmag plus en lille sødme. Alicante Bouschet er en krydsning mellem Petit Bouschet og Grenache.

Malbec druen er hovedvinen i Cahor området; een af de kraftigste og dermed sundeste druer, der findes. Her vinificeret til en behagelig nydevin og måltidsledsager. Måske lidt i retning af en mild vin fra Rhone med den store andel af Grenache.

Grande Courtade, Pinot Noir, Bio.

100% enkeltdruevin på Pinot Noir med den karakteristiske lyse farve, en duft af stald, mark og tørv og en intens og overraskende fyldig smag med lidt sorte kirsebær forenet i en lethed, som kun Pinot Noir og dygtige vinmagere kan levere.

Nyd elegancen, den fine duft og behagelige smag på terrassen og til alle, lette måltider året rundt, tempereret eller kølig som en rosé. Til prisen får man et usædvanlig godt forhold mellem pris og kvalitet.

82,- kr./fl. – 492,-/6 fl. Nr. 60-80. 13°

Pinot Noir druerne høstes ved fuld modenhed med kun 50 hl pr. ha og udblødes under afkøling et par uger for udtrækning af alle smagsstoffer, inden gæringen foregår. Derefter lidt fadlagring af en del af vinen, som klæder den kraftige most med ganske svagt røgede noter.

Vinen kommer fra Domaine La Grande Courtade, een af Famille Fabres 5 gårde, der alle dyrkes biologisk, og som ligger uden for appellationerne ved Beziers. Derfor kan vi hos dem hente franske vine af høj kvalitet til (alt for) lave priser.

Domaine Cherrier, Sancerre, Pinot Noir.

Karakteristisk lys farve og en fin og kompleks duft. Intens mundfylde og kompleks smag af ribs og jordbær, violer og sorte kirsebær forenet med blide tanniner i den lethed, som kun Pinot Noir kan yde.

Fjerkræ og svinekød er oplagte ledsagere ligesom vildt, kalv og laks. Velvalgt nydevin uden måltidsledsagelse med en charmerende mineralitet og god fylde, afkølet på varme dage og ellers ved 17°.

125,- kr./fl. – 750,-/6 fl. Nr. 61-80. 12,5°

40% af Pinot Noir fadlagres, resten ligger i ståltanke indtil årgangen sættes på flaske. Pinot Noir et uløseligt forbundet med vinene fra Bourgogne. Sancerre og Bourgogne ligger på hver sin side af Morvan bjergmassivet, og de friske og fyldige Pinot Noir vine fra Domaine Cherrier i Sancerre minder blandt franske vine meget om nogle af Bougognevinene.

Domaine Cherrier Pere et Fils er beliggende i landsbyen Amigny på et kalkrigt højdedrag lige vest for Sancerre. Familien har 13 hektar, hvor 11 dyrkes med Sauvignon Blanc og 2 med Pinot Noir. Se om hvid Sancerre på dennes side.

Domaine Lauriga Racines.

Helt speciel enkeltdruevin på over 100 år gamle Carignan vinstokke plantede i 1912.

Racines betyder rødder, og denne Racines har rødder langt tilbage i tiden, fordi Carignan-stokkene blev plantede i 1912. Når Carignanplanter bliver gamle, kommer der en finesse ud af druerne ud over det sædvanlige ligesom i andre franske vine som Pinot Noir-, Bandol- og Tannat-vinene. Se disse.

Dyb, rubinrød farve, mild, lidt krydret duft af røde frugter. Smagen er kompleks med fine tanniner fra drueskallerne, typisk for gammel Carignan. En gourmand-vin, der udfordrer kendere og glæder de nysgerrige. En sublim nydevin.

132,- kr./fl. – 792,-/6 fl. Nr. 62-10. 14,5°

Høstudbyttet begrænses af sig selv på så gamle vinstokke helt ned til kun 20 hl pr. ha, hvilket giver den meget intense most. Lagrer 9 måneder i ståltanke efter gæringen. Ingen fadlagring. Parcellen med Racines fra 1912 sikrer en helt unik vin, og her kan man rent og helt alene smage Carignan, som indgår i blandinger i mange sydfranske vine.

Château Lauriga er i 2016 overtaget af Paul Mas og ligger lige øst for Thuir og vest for Perpignan, midt i Rivesaltes, tæt på Pic du Canigou, der er et ikonisk, 2.785 m højt bjerg i Pyrenæerne.

Château Lauriga i Roussillon, Le Cadet.

Cadet betyder lillebror – vennernes daglige vin. Mørk granatrød farve og fin duft af røde frugter, en anelse lakrids, sorte oliven og violer. På een gang let og rund, fyldig og fint krydret i munden, fin frugt med balanceret finesse samt en lille sød kant.

Fin som nydevin og ledsager til charcuterier, grillretter og retter med lyst kød som fjerkræ og gris. Velegnet ledsager til hele årets både fyldige og lettere retter. Kan på varme dage med fordel serveres kølig. Ellers 18º.

93,- kr./fl. – 558,-/6 fl. Nr. 62-20. 14,5°

Le Cadet er blandet af 70% Syrah, 20% Carignan og 10% Grenache, og høstudbyttet begrænses til 35 hl pr. ha. Vinen lagres i ståltanke i 9 måneder. Le Cadet får jævnlig medaljer på forskellige stævner med franske rødvine.

Château Lauriga er beliggende lige midt i Rousillon nord for Spanien ud mod Middelhavet. Ejendommens 60 hektar ligger samlet omkring gården, der af fjerde generation, René & Jaqueline Clar, i 1990-erne blev kraftigt moderniseret både i mark og vineri.

Château Lauriga Cuvée Bastien.

Kraftig Roussillonvin.

Dyb rubinrød farve, duft af brombær og morbær med et strejf af milde krydderier og lidt sødme. I munden rund og meget fyldig, godt balanceret i indsvøbte tanniner alene fra den intense most.

Magnifique til at ledsage kraftige måltider, vildtragout, fjerkræ i kraftige saucer og modne oste. Gunstig og klædelig julevin. Overraskende nydevin af ren frugt med usædvanlig fylde.

120,- kr./fl. – 720,-/6 fl. Nr. 62-60. 14,5°

Drueblandingen består af 60% Syrah, 30% Carignan og 10% Grenache. Ingen fadlagring. Kan gemmes i nogle år.

Begrænset udbytte til kun 30 hl pr hektar. Druerne håndplukkes. Kulsyre udblødning før gæringen anvendes. Vinen ligger efter gæring på ståltanke i 9 måneder.

I Roussillon blæser Tramontane-vinden mellem Pyrenæerne og Massif Central mange af årets dage og ofte enten 3, 6 eller 9 dage i træk. Den megen sol i Roussillon medvirker til en kraftig fotosyntese, og den megen blæst begrænser sprøjtning imod svampesygdomme stærkt.

Coudray-Montpensier Rouge Tradition.

Elegant og delikat enkeltdruevin fra Chinon på 100% Cabernet Franc med helt egne egenskaber. Koncentreret med god fylde og behagelig frugt. Nydes bedst kølig om sommeren og tempereret om vinteren.

Smuk granatrød farve, let, inviterende duft og fyldig, karakteristisk og kompleks frugtsmag med overraskende god frugtfylde og en herlig friskhed. Derfor meget anvendelig i det danske køkken til de fleste måltider, osteborde og som nydevin hele året.

87,- kr./fl. – 522,-/6 fl. Nr. 66-11. 14°

Chinon appellationen tillader udelukkende Cabernet Franc druen til røde vine og roséer, (se under roséer). Vinene herfra er altså enkeltdruevine ligesom Bourgogne vinene på Pinot Noir og Gamay fra Beaujolais. Cabernet Franc er generelt let og elegant med god struktur, fylde og blødhed.

Château Coudray-Montpensier har en meget lang historie helt tilbage fra 1100 årene med forskellige lensmænd og ejere. Siden 1994 er dette slot på 34 hektar sammen med 5 andre slotte, herunder Moncontour, ejet af Familien Feray.

Coudray-Montpensier Rouge Apogée.

Apogée betyder højdepunkt.

Samme fransk vin som ovenfor i Rouge Tradition på 100% Cabernet Franc, men fra de ældste vinstokke, der med alderen giver mindre udbytte. Af dette følger en mere intens most, der sammen med fremstillingsmetoden i vineriet bevirker en intens vinoplevelse.

Er for tiden ikke på lager, men bestil meget gerne til næste levering.

Dyb granatrød farve, lille fin duft og aromatisk, kraftig og kompleks frugtsmag med god struktur. Fin balance mellem frugt og syre med megen frugtfylde og harmoni. Efterspurgt af restauranter og spisesteder som velvalgte ledsagevine til både à la carte og arrangementer.

100,- kr./fl. – 600,-/6 fl. Nr. 66-13. 14°

Typisk for Chinon vinene er den intense smag, selvom de er en enkeltdruevine. I Apogée fås en velbehagelig friskhed kombineret med fylde og tyngde. Vil være meget passende til retter med lam og med forskellige stege af oksekød. Apogée vil kunne gemmes en del år.

Château Coudray-Montpensier med den meget, lange historie befinder sig i Chinon området syd for Loire langs Vienne floden, der løber ud i Loire. Apellationen tillader udelukkende Cabernet Franc som eneste drue til roséer og røde vine for at opnå AOC godkendelse.

Domaine Guilhemas fra Béarn.

I Béarn tæt på Biscayen dyrkes den kraftigste drue af alle, Tannat. En meget sund drue på grund af det store indhold af antioxydanter. Farven er dyb rubinrød, duften venlig kraftig og krydret af mørke bær og kirsebær med en anelse sødme. I munden fyldig og kraftig af drueskallernes tanniner med krydret smag og modne, mørke frugter.

Meget behagelig og tiltalende. Umiddelbart tilgængelig nu til kraftige retter med hvidt og rødt kød, simreretter, julevin og vildtretter og mange flere. Men kan også blive lidt mere afrundet med årene.

100,- kr./fl – 600,-/6 fl. Nr. 68-10. 13,0°

Drueblandingen består af 50% Tannat, 25% Cabernet Sauvignon og 25% Cabernet Franc. Tannat fadlagres i 12 måneder, de to Cabernet lagres i ståltanke. Efter et års lagring klares vinene og kommer uden filtrering på flasker. Kan gemmes 6-8 år.

Udbyttet til Domaine Guilhemas begrænses til kun 45 hl pr hektar, druerne håndplukkes i løbet af 12-18 dage og gæringen foregår temperaturstyret ved 27-28 grader. Pascal Lapeyre, 4′ generation, bor selv på Domaine Guilhemas og anvender ikke syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning ud fra “lutte raisonnée”, gennemtænkt behandling, ikke strikt bio-vindyrkning, men med faglige vurderinger forud for enhver arbejdsopgave.

Domaine Lapeyre Rouge fra Béarn.

Brillant rubinrød farve, dyb og næsten sort. Intens duft af røde og sorte frugter. Fyldig, lang og bred smag fra Tannat og Cabernet Sauvignon druerne. Behagelige tanniner fra drueskallerne og en anelse fra fadlagringen. Meget imødekommende, behagelig og tiltalende. Bliver rundere med nogle års lagring.

Fortrinligt velegnet til retter med rødt kød, vildt, and, gås og lammekølle. Også en venlig nydevin uden noget til. Med stort indhold af Tannat må man være forberedt på et godt “bid” fra vinen. Men Lapeyre Rouge er behageligt tilgængelig nu, selvom den godt kan gemmes i nogle år.

112,- kr./fl. – 672,-/6 fl. Nr.  68-12. 13,5°

Drueblandingen består af 70% Tannat og 30% Cabernet Sauvignon. Udbyttet til Lapeyre Rouge begrænses til kun 40-45 hl pr hektar, og druerne håndplukkes i løbet af et par uger. Mosten gærer under temperaturkontrol i 2-3 uger med daglig omrøring for at udtrække mest mulig smag til vinen fra mosten. Derefter fadlagres i 12 måneder, hvor kun en trediedel af fadene er nye, for at give et begrænset fadaftryk til at understøtte druernes kraftige smag. Efter et års lagring klares vinene og kommer uden filtrering på flasker. Kan gemmes 10-12 år.

Tannat er een af de kraftigste druesorter, der findes i franske vine, og dermed også een af de sundeste med henvisning til den omfattende litteratur om tanniner og antioxydanter.

Pascal Lapeyre er siden 1909 den 4′ generation, der fører familietraditionerne videre. På Domaine Lapeyre anvendes også “agriculture raisonnée”, hvor der i mindst muligt omfang anvendes syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning samt jordbehandles minimalt.

Domaine Lapeyre, Béarn 1909.

Sjælden karaktérfuld 100% Tannat fra vinstokke plantede i 1909.

Nuværende ejers oldefar, Émile Lacau, omlagde i 1909 ejendommen fra frugtavl til vinavl. Hindbærmarken med 1909-vinstokkene er bevaret indtil nu.

Med 100% Tannat fra over 100 år gamle vinstokke fremstilles en ren, intens og ædel fransk vin med dyb rubinrød farve, duft af syltede røde frugter og noter af vanilje. I munden meget fyldig og lang, bred og kompleks smag med silkeagtige tanniner. Meget vinmættende. Vinkendere vil elske denne vin.

155,- kr./fl. – 930,-/6 fl. Nr. 68-14. 14,0°

Lidt for nem bare at anbefale til kraftige måltider; men denne meget intense vin bør ledsage måltider med tilsvarende kraft og fylde. Man må prøve sig frem eller bare nyde 1909. Kan efter åbning holde sig i ugevis og nydes over mange dage i små glas som en Rivesaltesvin.

Oplevelsen af noget sublimt udebliver ikke. Rhone, Bordeaux, Alsace, Bourgogne o.m.a er udbredt kendte. Men her er en vin i et klassement fra Béarn af dimensioner. Bør hjemtages i et større antal for at følge udviklingen over årene.

Udbyttet begrænses til kun 35 hl pr hektar, druerne håndplukkes og sorteres minutiøst, temperaturstyret gæring i 3 uger og lagring i 18 måneder på egefade. Efter klaring og uden filtrering sættes Tannat 1909 på flaske. Kan gemmes 10-12 år.

Château Salettes Bandol Rouge.

Bandol langs middelhavet mellem Marseille og Toulon er verdenskendt som bedste centrum af franske vine på Mourvedre druen. Kongedruen. Giver en charmerende og intens, aromatisk og frodig vin.

Château Salettes Rouge har en mørk granatrød farve med dufte af brombær og solbær fulgt af krydrede noter. En lækker og energisk, ungdommelig og frugtfyldt smag med slanke tanniner, med muligheder for lagring i mange år. Smuk og elegant julevin og nydevin.

225,- kr./fl. – 1.350,-/6 fl. Nr. 70-10. 14,5°

Salettes Rouge indeholder 3/4 Mourvedre; resten er 2/3 Grenache og 1/3 Cinsault. Denne Salettes Bandolvin kræver lidt eksta af de ledsagende måltider – ikke omvendt som ellers.

Fås lejlighedsvis i 1½ L Magnum, 450,- kr. Nr. 70-12.

Mourvedre druen kræver meget varme; stammer oprindeligt fra Spanien, hvor den hedder Monastrell, og har fået en enklave i Bandol appellationen som hoveddrue. Anvendes i blandinger overalt i Provence, Rhone og Languedoc for at give blødhed og fylde.

På de sydvendte terrasser foregår dyrkningen af vinstokkene biologisk; gården er bio-certificeret fra årgang 2018. Drueklaserne håndplukkes og bringes i kasser til vineriet, hvor de ribbes og presses. Mosten gærer alkoholisk af de naturlige gærceller på druerne og efterfølges af en malolaktisk gæring. I 24 måneder modner vinen på foudres – de store, sommetider ovale, vinfade. Kan gemmes 10-15 år.

Château Salettes har sit navn efter oprindelig anvendelse til opbevaring af det dyre salt til nødvendig konservering af fødemidler. Familie Ricard de la Gaillardière fra Marseille faldt i 1604 for stedets charme og begyndte på vindyrkning. Nu viderefører familien Boyer århundreders traditioner.

Château Salettes Bandol Cayenne.

Cayenne vinstokkene dyrkes på Château Salettes ældste parceller af Mourvedre med naturlig mindre druehøst og dermed meget intens most. Fremstilles kun i de bedste år og begrænses til kun 3.500 flasker.

Er ikke på lager; venter på  opflaskning af cuvéen på fadet.

Forudbestilling til næste leverance anbefales derfor kraftigt.

Cayenne glimter i glasset med sin mørke granatrøde farve og dufter af mørke bær som brombær og solbær. Smagen er “gourmandise”; smægtende lækker, intens og frugtfyldt med blide tanniner i en smuk balance. Anbefales specifikt til simrekogt ragout af vildsvin. Utallige tilsvarende retter i Danmark vil ligeledes perfekt kunne ledsage denne vin.

350,- kr./fl. – 2.100,-/6 fl. Nr. 70-20. 14,0°

Salettes Rouge indeholder 95% Mourvedre, resten er Grenache. Drueklaserne håndhøstes og transporteres i kasser til vineriet, hvor klaserne rippes og presses. Gæringen bestemmes af den naturlige gær på druerne. Først den alkoholiske, derefter den malolaktiske gæring. Modning først i franske, keglestubformede egefade i 18 mdr og derefter på flaske i 8 mdr. Kan nydes nu, men også lagres i mange år; Salettes skriver 15 til 20 år.

Salettes Cayenne har navn efter hovedstaden Cayenne i Fransk Guyana nord for Brasilien. Herfra er der gennem de sidste 40 år kommet folk for at plante og vedligeholde markerne på Château Salettes og med håndkraft forestå høsten af alle druerne.