Smagekasser

Aktuelle tilbud og eksempler på smagekasser

Smagekasser er et tilbud for at prøve vinene inden eventuelle vinkøb i hele kasser. Samme engrospriser.

Du er altid velkommen til selv at sammensætte smagekasser fra sortimentet med blanding og antal helt efter egne ønsker.

Bestil pr. mail eller via mobiltelefon; så fakturerer og leverer jeg snarest efter betaling under de aktuelle betingelser. Du kan også afhente i lagerbutikken.

Elegante hvide vine fra Corbieres

Nr. 130. 460,- kr. for 6 flasker, 920,- kr. for 2 ks, 12 flasker bio-hvidvine.

Viognier er tør og fin med dejlige kryddernoter og en lille, fin sød kant.

Hvid Les Jumelles fra Cht. de Luc med krydret intensitet og fornem elegance.

Chardonnay med en lethed og enkel, smørfed sødme.

Se mere om de enkelte vines priser og beskrivelser på hvidvinsiden.

Viognier hele vejen rundt fra Famille Fabre

Nr. 310. 482,- kr. for 6 flasker bio-vine med Viognier i centrum. En tør, en halvsød og en særlig blanding af hvid og rød.

Viognier. Tør med dejlige kryddernoter og en lille, fin sød kant, alt i smuk harmoni.

Ban des Cigales på halvt Viognier og Muscat med forførende fin sødme.

Syrah-Viognier, hvor 80% Syrah er blandet med 20% Viognier, frisk og fyldig med flotte smagsnoter.

Se de enkelte vines beskrivelser og priser på deres relevante sider.

Frugtfyldte, liflige og prægtige alternativer til roséer.

Nr. 380. 484,- kr. for 6 flasker bio-vine med elegance, lethed og fyldig frugtsmag.

Ban des Cigales med fin sødme fra Muscat druen og renhed og mineralitet fra Viognier druen.

Syrah-Viognier blandet af 80% Syrah og 20% Viognier til en harmonisk og liflig nyde- og måltidsvin.

Pinot Noir med fin frugt, let konsistens og lavt indhold af tanniner.

Se vinbeskrivelser og priser på deres relevante sider.

Famille Fabres sommerfornøjelser.

Nr. 410. 480,- kr. for 6 flasker bio-vine.

L’Instant Rosé. Fyldig, rund og blød nyde- og måltidsvin med interessant druesammensætning.

Viognier forener det rislende, svagt søde og krydrede i en smuk harmoni.

Ban des Cigales på halvt Viognier og Muscat med forførende fin sødme.

Se de enkelte vines beskrivelser og priser på deres relevante sider.

Røde enkeltdruevine med fylde og karaktér.

Nr. 620, 660,- kr. for 6 flasker med 2 af hver fra 3 vidt forskellige vindistrikter.

Pinot Noir fra Domaine Cherrier i Sancerre. En fin og fyldig Pinot Noir med kompleks, lang og bred smag sammen med en fin mineralitet.

Racines. En helt markant enkeltdruevin fra Carignan vinstokke plantede i 1912 på Château Lauriga i Roussillon. Racines betyder rødder. En fyldig, elegant og kompleks vin fra et lille udbytte af de gamle 1912 vinstokke uden fadlagring.

Chinon Apogée fra Coudray-Montpensier i appellationen syd for Loire udelukkende med Cabernet Franc til roséer og røde vine. Kompleks vin med fyldig og intens smag til nydevin og som måltidsledsager.

Krydrede daglig- og festvine.

Nr. 650, 492,- kr. for 6 flasker, 3 forskellige, 2 af hver.

Den krydrede Syrah er den dominerende drue i alle de tre elegante vine fra Roussillon, Corbieres og Minervois.

I Cadet (lillebror) fra Cht. Lauriga i Roussillon og i L’Orange Bio fra Cht. de Luc i Corbieres er begge vine blandede med Carignan og Grenache.

I Tour de Rieux Bio fra Minervois er Cinsault ledsageren til Syrah.

I alle tre håndværksfremstillede vine kommer mosten fra håndplukkede druer med begrænset høst, d.v.s lavt udbytte, så vinene bliver intense. Ingen fadlagring – ren frugt af mørke bær og med silkebløde tanniner fra drueskallerne.

Læs om flere detaljer for de enkelte vine på rødvinenes faneblad.

De Tre Røde fra Château Lauriga i Roussillon.

Nr. 660, 624,- kr. for 6 flasker, 3 forskellige fra samme vingård. Kraftige Roussillonvine uden fadlagring.

Le Cadet hovedsageligt på Syrah blandet med Carignan og Grenache har et kraftigt, men friskt og frugtfyldigt udtryk.

Racines er en specialitet med Carignan vinstokke, plantede i 1912. Gamle vinstokke giver små og intense udbytter. Racines har en ren og dyb, intens og kompleks smag med en særlig oplevelse af, hvad Carignan druen kan præstere.

Bastien er ligesom Le Cadet sammensat mest af Syrah og dertil Carignan og Grenache. Med begrænset høstudbytte fra de ældste vinstokke fås en intens most til en ligså intens og fyldig rødvin.

Gamle årgange fra Fabre Gasparets.

Nr. 710, 1.560,- kr. for 2 af hver fra 2005, 2006 og 2008. Produceret efter de gamle metoder med henblik på nogle års lagring.

Fabre Gasparets fik med Boutenac appellationen i 2005 mulighed for egenproduktion af excellente ledsagere til de bedre måltider.

La Serre Boutenac (hed Chimère i begyndelsen) fra samme gård kom til i 2008. En ekstraordinær ypperlig nydevin. De to vine er forskellige i duft og smag grundet forskellig druesammensætning af de samme håndplukkede druer.

Disse årgange er ikke biologisk dyrkede.

Rivesaltesvine med sødme fra Château Lauriga.

Nr. 830, 728,- kr. for 8 flasker, 2 Muscat, 2 Grenat og 4 Ambré i ½-flasker.

Rivesaltesvine er gennem århundreder fremstillet i Roussillon til desserter, velkomst og nydevine. Frugtintense hedvine til attraktive priser. Nu er ½-flasker blevet moderne.

Rivesaltes Muscat har en fuldendt og behagelig sødme fra den lille Muscat drue med en flot og fyldig finale uden overdreven sødme.

Rivesaltes Grenat er fremstillet udelukkende på fuldmodne røde Grenache druer, som giver intense og frugtmættede dessertvine.

Rivesaltes Ambré bringer mange smagere i særdeles godt humør over den intense smag fra to hvide druer, der efter vinificering ligger en del år med luft over vinen i egefade.

Prøv denne smagekasse til en begyndelse. Anbefales af kendere.